2015 Viborg
GENSTANDE
Empire 1804 - 1820
I 1804 blev Napoleon kronet til kejser i Frankrig, og det nye hof satte sit
præg på moden. Hvor vidden i Direktorie-tiden havde været ligeligt fordelt
hele vejen rundt i chemisekjolen, blev den nu glat foran og med vidden samlet
midt bag. Det var derfor nødvendigt med en overskæring i taljen, som var lige
under bysten. Ærmerne kunne være korte pufærmer eller lange med lidt vidde i
kuplen og snævre forneden. Ærmegabene var store. I den sidste del af perioden,
blev pynten anbragt i vandrette linjer og tilnærmede sig dermed den kommende
mode.
Mandsdragten var kendetegnet ved lange bukser og en meget kort vest, lige
afskåret forneden, ryg af lærred, store ærmegab, stiklommer og en ekstremt
høj krave. Mandskjolen havde vigende forkanter, og der brugtes høj hat med
smal skygge.
I landbefolkningens kvindedragt kunne
man også se den høje talje og slanke linje, og hos mændene de lange bukser,
høj hat og meget kort vest med høj krave. Det var som altid de unge, der
først var med på den nye mode, mens den ældre aldersgruppe holdt fast i den
ældre mode. Der er også egnsforskelle, idet man øst for Storebælt langt op i
tiden holdt fast i Rokokoens taskelommer til korte empireveste og -trøjer, mens
man i den øvrige del af landet havde stiklommer. Denne stilblanding gør det
ofte vanskeligt at tidsbestemme landbefolkningens tøj. Desuden gik tøj i arv
og blev omsyet indtil flere gange.
27 |
27 |
27 |
28 |
28 |
28 |
29 |
29 |
29 |
|
30 |
30 |
30 |
31 |
31 |
31 |
32 |
32 |
32 |
|
33 |
33 |
33 |
34 |
34 |
34 |
35 |
35 |
35 |
|
36 |
36 |
36 |
37 |
37 |
37 |
38 |
38 |
38 |
|
39 |
39 |
39 |
40 |
40 |
40 |
41 |
41 |
41 |
|
42 |
42 |
42 |
43 |
43 |
43 |
44 |
44 |
44 |
|
45 |
45 |
45 |
46 |
46 |
46 |
||||