Ordforklaring

Ordforklaring:

Hvergarn:
Betegnelsen hvergarn er en fordanskning af det tyske Werkgarn (Werk=blår). Det bestod helt op til midten af 1800-tallet af en trend af hør og islæt af entrådet uld. Efter den tid blev hørren ofte erstattet med bomuld, da spindemaskinerne nu var blevet så gode, at der kunne spindes en god og stærk bomuldstrend, som var langt billigere og lettere at arbejde med end hørtrenden.

Taskelomme:
Betegnelsen for en lomme, som har en lommeklap med store knaphuller, hvor knapperne er syet fast neden under lommeklappen (pynt – kan ikke knappes).

Gilet:
Halvlang vest som er lige afskåret forneden. Den har ståkrave, revers, listelommer og ryg af lærred.

Snøreliv og bul:
Forskellen på de to betegnelser er, at snørelivet lukkes ved hjælp af indvendig eller udvendig snøring, mens bullen lukkes med nåle eller hægter og maller/trenser.

	Drejl I Jylland finder vi de store drejlsmønstre anvendt til snøreliv, skørter og mandsveste. I resten af landet ser vi drejlsmønstre, som kun består af enkle små tern på to partier med binding i kipper eller atlask.
	Gåseøje Er bygget over en spidskiper og findes over hele landet. Det blev brugt til kvindernes snøreliv, bul, trøje, skørt og kjoler. I mandstøjet finder vi det i veste og trøjer.
	Rudret drejl Kan beskrives som en udvidet gåseøje med helt op til 24 skafter. Disse mønstre har dog ikke noget med drejl at gøre, da figurerne står på spidsen og ikke på fladen som i drejl. Selv om de to vævninger kan have samme skafteantal, er drejl en mere kompliceret binding og derfor finere. Rudret drejl findes over hele landet og har samme anvendelse som gåseøje.
	Lærredsvævning med mønsterstriber Findes over hele landet i et utal af variationer og er anvendt til kvindernes snøreliv, bul, trøje, skørt og kjoler. I mandstøjet finder vi det i veste og trøjer.
	Rosenhvergarn Lærredsvævning med små roser. De sjællandske Rosenhvergarner adskiller sig fra lignende stoffer andres steder i landet, idet roserne har et ganske bestemt udseende. Her kan man også se roserne i kombination med gåseøjemønstre.
	Urtepottetøjer Denne type er karakteristisk for Salling, Thy og på Mors. Der findes Urtepottetøjer spredt over hele landet men ikke i samme mængde og med en helt anden karakter.
	Plettøjer Findes overalt i landet, men er meget karakteristiske for Sjælland, hvor mønstrene er små og tætte.
	Hamborghvergarn Findes kun på Falster
	Fantasibindinger Denne gruppe omfatter de mange mønstervariationer, som ikke hører ind under de før omtalte. De findes over hele landet.
	Mønstre på Stevns Stevns står klart alene med sine mønstre, der forekommer ikke lignende andre steder i landet. Der er fantasifulde variationer over geometriske former, hvor der ofte gemmer sig små blomster i mønstrene, som bryder de lige linjer.