2015 Viborg

GENSTANDE

Rokoko 1735 – 1770

Rokokomoden opstod i Paris omkring Ludvig XIV’s hof i Versailles, og hvad der var mode i Paris, blev også hurtigt højeste mode i Danmark.
Kvinderne var stærkt snørede med liv, der går ned i spids både for og bag, og deres kuppelformede skørter, der havde stor vidde, blev holdt ud af et fiskebensskørt.
Den dybe halsudskæring var enten rund eller firkantet, hvor særkens kniplingskanter tittede frem foroven og forneden på kjolelivets ¾-lange ærmer.
Mændenes kjol var uden krave, enkeltradet med store knaphuller og lange, afstivede skøder. Den havde taskelommer og store opslag på ærmerne.
Herunder bar de en vest med ærmer, som ligeledes var enkeltradet, med lange, afstivede skøder og uden krave. Skjorten havde masser af kniplinger, og man brugte knæbukser, så man kunne se deres silkestrømper og silkesko.
Hatten var lavpuldet og havde bred skygge, som var hæftet op, så hatten blev trekantet.
Hos landalmuen genkendes stiltrækkene, men i mere moderat form. Kvindernes snøreliv og trøjer har rygsøm og lange skøder, og de er ofte afstivet med hvalbarder. Det kuppelformede skørt opnås ved at have adskillige uldne skørter under det yderste. Mændenes brystduge og trøjer er enkeltradede, har lange skøder med taskelommer, og der er ikke nogen krave. Hertil bruges knæbukser med lav talje og korte ben samt uldne knæstrømper. Hatten var lavpuldet og bredskygget, men var ikke altid hæftet op.

 

Godt Stof, kat.01, forfra.JPG (4766279 byte)
1
Godt Stof, kat.01, bagfra.JPG (4612372 byte)
1
Godt Stof, kat.01.JPG (2477398 byte)
1
Godt Stof, kat.02, bagfra.JPG (5766660 byte)
2
Godt Stof, kat.02.JPG (7218633 byte)
2