2015 Viborg

GENSTANDE

Louis XVI 1770 – 1795 / Direktorie 1795 – 1804

Louis XVI-stilen er et blandingsfænomen, hvor to forskellige elementer indgår – dels den døende Rokoko, der er dybt rodfæstet i Frankrig, dels en ny strømning fra England, som repræsenterer den begyndende klassicisme, som videreudvikles i Direktorie- og Empiremoden.
Kvinderne bruger stadig korset for at få en smal talje, men fiskebensskørterne afløses af tournure (”Cul de crin”), og skørtets vidde samles i bag. Kvindetrøjerne ændrede form, idet de lange skøder blev erstattet med et kort, lægget skød. Besætningen var ofte wienerpibede bånd.
Småmønstrede kattunsstoffer og smalstribede stoffer blev nu højeste mode.
For mændenes vedkommende blev skøderne i vest og kjol kortere og knap så vide, så figuren blev slankere.   Lommeklapper og knaphuller blev mindre. Knæbukserne var meget stramme. I slutningen af perioden dukkede en ny vesteform op, som kaldtes Gilet. Den var lige afskåret forneden, havde ståkrave, revers, stiklommer, ryg af lærred og var normalt dobbeltradet.
I Direktorie-tiden slår nyklassicismens antikke look igennem med forbillede i den sengræske og romerske dragt. Man bruger Chemisekjole, hvor korsettet, fiskebensskørter og hoftepuder er forsvundet, så man fik en slank, søjlelignende silhuet med taljen placeret lige under busten. Kjolerne blev syet i florlette, hvide bomuldsstoffer, med løbegang til at holde vidden sammen under busten.
Mandsvestene er af typen Gilet og dertil bruges lange, meget kropsnære bukser, kaldet pantaloner. Ny mode er den højpuldede hat med smal skygge.
Hos landbefolkningen gik kvindernes snøreliv og trøjer  ned i spids foran og bagpå og havde stivere af hvalbarder eller bambus i ryggen og langs snørestykket foran. Der var en meget smal ryg med rygsøm og et kort skød, som ofte er lægget. Der er dog egnsforskelle, idet moden slog kraftigst igennem vest for Storebælt.
Skørtets vidde blev samlet bagpå og holdt ud ved at bruge mange skørter under, og i Jylland brugte man tilmed hoftepuder, som kunne fylde de rigtige steder.
Mændenes veste og trøjer fik kortere skøder og var som regel dobbeltradede med ståkrave og revers. På Sjælland brugte man fortsat taskelommer, mens stiklommer var almindelige i Jylland. Knæbukserne var stramme og var blevet lidt længere i benene.
Direktorie-moden var for outreret til at sætte sig spor i landbefolkningens klædedragt.

3	3	3	4	4	4	5	5	5
6	6	6	7	7	7	8	8	8
9	9	9	10	10	10	11	11	11
12	12	12	13	13	13	14	14	14
15	15	15	16	16	16	17	17	17
18	18	18	19	19	19	20	20	20
21	21	21	22	22	22	23	23	23
24	24	24	25	25	25	25 - forbredde	26	26