HOLD 1

SYNING AF SÆRK

Underviser Birte Moshage.

I dette fag undervises der i, hvordan man, som en ud af flere muligheder, kan sy en særk.

Der syes en særk i 1/3 str. i hørlærred, samt fremvises gamle originale særke og kopierede særke.

Vi taler om, hvordan man kan beregne, hvor meget der skal bruges af materialer samt hvordan man kan tage mål.

Der bliver udleveret skriftligt materiale, så det er muligt at gå hjem og undervise eller sy sin egn særk.

Der udleveres også en oversættelse af Katharina Helene Dorrien’s bog om syning og brodering til brug ved syeskoler fra 1797, afsnit om at sye en indersøm.

Faget er på 6 timer fordelt på en eftermiddag og en formiddag.